Mille

Mille DKK-nr.14747/2005

Mille var vores labrador fra 2005-2014, der efter et par år som hårdt prøvet lege-moster, endelig indgik i avlen i 2008 🤩

Mille er efter Palcon's Wishbone, DKK-nr. 01118/97 og Taslas Little Leica DKK-nr. 20744/2001. Morfaren er Licithas Granitt, DKK-nr. 07577/2000. Opdrætter er Karina og Uffe Sørensen.

Mille fik 8. september 2008 5 hvalpe med Dee-Fairs Frazier's Foot Marks (Ditlev), DKK-nr. 01013/2005. Han er efter Smart Fellow's Reline The Troops S 32186/2001 og Dee-Fair Madam Perfect 03624/99.

Den 17. november 2009 fik hun 4 hvalpe med Shootdog Guffi. Da vi var i tvivl om, hun var færdig med at føde, lavede dyrlægen en røntgenkontrol. Desværre fik hun i den forbindelse konstateret spondylose, så vi ikke længere turde bruge hende i avlen. Så derfor valgte vi at beholde kuldets eneste tæve, Hillary (Hilla) 🤩

Mille var Morten bedste ven og trofaste jagthund. Når hun ikke havde hvalpe, var hun med Morten på jagt. Hun var så dygtig, at hun flere gange er blevet inviteret med på jagt, når man har manglet en god jagthund. Så har Morten jo så måtte køre hende, hvilket han jo gjorde med glæde, så han også selv kom på jagt 😎

Mille var altid til at stole på, og var helt roligt på post, samtidig med at hun kunne drive selvstændigt. Hun gav aldrig op, når et stykke vildt skulle findes. Hun  var også en fantastisk familiehund, der elskede at hygge med pigerne, og havde den store glæde at blive forkælet i stor stil af dem begge. Særligt Regitzes seng var et yndet sted at tilbringe nætterne.

Desværre blev en gammel skade i det ene ben samt spondylosen til sidst for meget til at Mille kunne leve et værdigt hundeliv. Hun var ulykkelig, når de andre labber kom med på jagt, og hun måtte blive hjemme. Den sidste jagt var som driver på en dåvildtjagt i Gribskov. Selv om hun prøvede så godt hun kunne, holdt hun ikke en gang til en enkelt såt - man kunne se viljen i hendes øjne, men kroppen kunne ikke mere. I august 2014 måtte vi tage den svære beslutning, og lade hende få fred. Der kommer ikke en hund som hende igen

 

Milles millinger, 4 uger.

Mille i aktion:

 
Mille og Marie-Louise, der træner i en sø i april 2007. Der blev kort efter badeforbud, da der kom blishønseunger i søen... og en masse haletudser :o)

Mille med sit tigerdyr, som hun var meget glad for ;O)

Mille med Tytte og blomsterkuldet, forår 2008