Vores hvalpe fødes i vores store bryggers, hvor tæven kan være i fred og ro for de andre hund. Der er klinker på gulvet, så det er let at holde rent. Her tilbringer de deres første tid, hvor de bl.a. bliver vant til lyden fra vaskemaskine, oliefyr, radio og lyd-CD'en fra Dyrenes Beskyttelse.

Når de bliver store nok til at blive introduceret for resten af hundeflokken, får de lov til at komme ud i vores ca. 25 m lange og brede gang, hvor de kan løbe rund og lege med de andre hunde, samt udforske dele af deres nye verden.

Hvalpene kommer ud på gårdspladsen, så tidligt som muligt, selvfølgelig afhængig af årstiden og vejret, hvor de bliver fodret og vænnet til at besørge ude. Det er så også her, at renlighedstræningen starter.

Når vi fodrer hvalpene, især labradorhvalpene, får de hver sin skål, så de har mulighed for at spise i sit eget tempo, uden den store konkurrence fra de andre hvalpe i kuldet.

Når hvalpene er blevet vant til at være ude, kommer de også ud i hundegården og i vores have. De kommer også lidt med ud i stalden og rundt om ejendommen, så de kan vænne sig til heste, høns, katte og hvad der ellers er at se på her på gården

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE